Mindfulness er træning
i bevidst opmærksomhed

En måde at stoppe op et øjeblik og vende opmærksomheden tilbage til dig selv.
Måske har du indimellem en længsel efter at stoppe op. Efter et lille pauserum fra tempoet, larmen og alt det, der hele tiden kalder på din opmærksomhed.
Mange af os lever i dag i et tempo, hvor der sjældent er plads til bare at være. Tankerne fortsætter, selv når kroppen er træt. Dage og uger glider hurtigt forbi, og det kan være svært at finde et sted at lande.
Mindfulness er i sin enkelthed en måde at begynde at lægge mere mærke til det liv, du allerede lever.

Mindfulness betyder bevidst opmærksomhed. Det er en træning i at lægge mærke til det, der sker lige nu – i din krop, i dine tanker og i livet omkring dig, uden at du behøver at ændre noget.

Det lyder enkelt.

Og på mange måder er det også enkelt.

Men i en hverdag præget af tempo, krav og konstant stimulering kan det være overraskende svært bare at være til stede. Derfor træner vi mindfulness.

Når du mediterer, træner du den bevidste opmærksomhed. Du øver dig i at opdage dine tanker, følelser og kropslige signaler uden at blive fanget af dem.
Mindfulness handler ikke om at tømme hovedet for tanker.
Og det handler ikke om at gøre noget perfekt.
Det handler om at opdage, hvad der allerede er her.

Når du begynder at træne den bevidste opmærksomhed, sker der ofte noget stille. Du opdager måske dine tanker lidt tidligere. Du mærker dine behov og grænser tydeligere. Og langsomt kan opmærksomheden begynde at følge dig ud i din hverdag.
Det er også her, mange begynder at mærke mere ro. Ikke fordi livet nødvendigvis bliver mindre travlt, men fordi du, i højere grad er til stede i det, der sker.

For mange mennesker bliver mindfulness derfor et pauserum fra den larm og hurtighed, som ellers kan fylde meget i hverdagen. Et sted, hvor du kan trække vejret lidt dybere og vende tilbage til dig selv.

Mindfulness kan blandt andet hjælpe med:

Men måske vigtigst af alt kan det skabe en mere venlig og opmærksom relation til dig selv.

I mit arbejde med mindfulness er der ikke fokus på præstation. Her handler det ikke om at gøre mindfulness rigtigt eller om at blive god til at meditere.

Det handler om at skabe et roligt og trygt rum, hvor du kan stoppe op et øjeblik og træne den bevidste opmærksomhed i dit eget tempo.

Mine meditationer og forløb er skabt som små pauser i hverdagen. Steder, hvor du kan sætte tempoet ned og give opmærksomheden plads.

For mindfulness behøver ikke være kompliceret eller perfekt.

Det er en stille praksis, der langsomt kan blive en del af et helt almindeligt liv.

Et sted, hvor du må stoppe op.
Trække vejret.
Og vende tilbage til dig selv.

Måske er mindfulness
noget for dig, hvis du…

Mindfulness behøver ikke være noget stort eller kompliceret.
Det kan begynde med små øjeblikke af opmærksomhed i din hverdag.

Vil du opleve mindfulness i praksis?

Hvis du er nysgerrig på, hvordan mindfulness kan opleves i praksis, finder du her mine meditationer og forløb.

Her kan du i dit eget tempo begynde at træne den bevidste opmærksomhed og skabe små pauser i hverdagen.

Nyhedsbrev

Få alt nyt fra New MindFul Living
direkte i din indboks

We don’t spam! Read our privacy policy for more info.